Samfund

Boligpriserner vil falde markant mere end tidligere forventet

Danske Bank venter nu større prisfald på boligmarkedet end tidligere, fremgår det af ny prognose. Arkivfoto.

Danske Bank er ude med ny prognose for boligmarkedet der viser, at priserne på ejerlejligheder og huse vil falde mere end tidligere forventet. Det skriver mediet Finans torsdag.

Helt konkret er forventningen, at mens huspriserne steg med 0,8 procent i 2022, kommer de til at falde med hele 8,8 procent i år – altså 2023 – og ifølge bankens tal vil der kommer et yderligere fald på 3,6 procent i 2024.

– Der er ikke meget hjælp at hente for boligpriserne lige nu. Forværrede økonomiske udsigter ventes sammen med de kraftigt stigende renter og højere faste udgifter at drive boligpriserne yderligere ned i løbet af prognoseperioden, lyder det ifølge Finans fra Danske Bank.

Dermed er der altså ikke lysere udsigter for dette år.

– Effekten fra rentestigningerne ventes at være større på huse i de dyre områder og på ejerlejlighederne i de store byer, da priserne her er steget mest, mens renterne var lave, lyder det videre fra Danske Bank.

Kommentarer