Debat og politik

Christian Friis Bach forlader Radikale til fordel for Venstre

Folketingsmedlem for Radikale, Christian Friis Bach, melder sig ind i Venstre og forlader dermed Radikale Venstres folketingsgruppe. Partiskiftet betyder, at Venstre nu har 23 mandater og at Regeringen igen har sit inderigspolitiske flertal på 87 mandater.

I et opslag på facebook mandag bekræfter Christian Friis Bach partiskiftet, og skriver, at han er rundet af »højskolevenstre«, og at hans far, morfar og tipoldefar var Venstre-folk ligesom hans mor, der stadig lever.

»Jeg har derfor besluttet at vende tilbage til det parti, jeg er rundet af og startede i, og har i dag skiftet parti til Venstre,« lyder det.

I opslaget skiver Christian Friis Bach også, at han støtter en regering over midten.

»Regeringen har skabt en langt mere rolig og værdig demokratisk samtale og en række solide politiske resultater – senest med den grønne trepart, som er et eksempel på at store og positive forandringer kan skabes fra midten og med dialog,« skriver Christian Friis Bach.

Kommentarer