DMI udsender akut varsel om sne de næste 48 timer
I et varsel udsendt lørdag klokken 19.00 advarer DMI om at kraftige snebyger kan ramme Jylland de næste 48 timer. Søndag nat forventer DMI, at der kan falde 20-30 centimeter sne.
Dagen igennem har meteorologerne holdt nøje øje med vejrudviklingen i den nordøstlige del af Nordsøen. Flere vejrprognoser har nemlig antydet, at kraftige snebyger vil begynde at dannes i løbet af lørdag aften og natten til søndag.
Snebygerne kan nu ses på vores vejrradar, ligesom de seneste vejrprognoser har opjusteret i forhold til mængden af sne. Derfor er DMI risiko, for kraftigt snefald, nu opgraderet til et egentlig varsel (orange varsel). Ved kraftigt snefald skal der falde mere end 15 cm sne på 6 timer!
Da der er tale om snebyger, og ikke et stort sammenhængende sneområde, kan der forekomme store lokale variationer hvad angår snemængder. Som det ser ud lige nu, er det især i et område fra indsejlingen til Limfjorden og mod sydøst til Århus, hvor man kan forvente de største snemængder, stedvis op mellem 20 og 30 cm sne. I den resterende del af varslingsområdet kan der stedvis falde 15 til 20 cm sne.
Der vil løbende blive holdt øje med udviklingen og om nødvendigt justeret i varslet.
Kommentarer