Fire erhvervsskoler er med i nyt forskningsprojekt, der udvikler en model til at gøre det mere attraktivt at uddanne sig til eksempelvis murer, snedker eller kok. Der er allerede høstet positive resultater, lyder det i en pressemeddelelse tirsdag.

Når der bliver arbejdet målrettet med at styrke den faglige stolthed hos erhvervsskoleelever, så vokser de både fagligt og mentalt.

Dét viser resultater fra et forskningsprojekt, hvor fire erhvervsskoler er med til at udvikle en model til at gøre det mere attraktivt og prestigefyldt at uddanne sig til fx murer, tømrer, mekaniker, smed, snedker, kok eller slagter.

Fire erhvervsskoler deltager

Erhvervsskolerne i projektet med titlen ’Styrkelse af faglig stolthed i erhvervsuddannelser’ er: Mercantec i Viborg, Tradium i Randers, Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster (CELF) i Nykøbing F samt Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) i Holbæk.

VIA University College i Aarhus står i spidsen for projektet sammen med Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole. Og når projektet er gennemført i juni 2025, bliver de høstede erfaringer og resultater bredt ud til erhvervsskolerne i hele landet.

Projektet har fået fire millioner kroner i støtte fra Tietgenfonden, der har udarbejdet et planlægningsværktøj til at sætte rammer og mål for forankring af indsatser på skoler.

Positive erfaringer med foodtruck

På erhvervsskolen Mercantec i Viborg fortæller projektkonsulent Marie Sandvad Pedersen, at skolen som led i det igangværende forskningsprojekt fx har nytænkt dens måde at gennemføre brobygningsaktiviteter for elever fra 8. klasse, der kommer på Mercantec for at få indblik i forskellige håndværksfag.

– Faglig stolthed har både fungeret som en fremgangsmåde og en katalysator i vores nytænkning af brobygningsaktiviteterne for elever fra 8. klasse. Vi har udviklet et samlet forløb, hvor flere hold brobygningselever laver forskellige delelementer til en foodtruck. Nogle har stået for markedsføring. Andre har bygget en bordgrill til kyllingespyd. Læringsforløbet er blevet mere innovativt og motiverende for de unge, og vi aktiverer eleverne mere i og med, at de i højere grad eksperimenterer og øver deres samarbejdskompetencer, fremhæver Marie Sandvad Pedersen.

Også Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser bruger en foodtruck i ét af de nye initiativer, skolen har søsat i forskningsprojektet ’Styrkelse af faglig stolthed i erhvervsuddannelser’.

Som et eksempel nævner lærepladskonsulent Ronni Appelgren Rasmussen, at elever fra forskellige faglige retninger på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser bygger en foodtruck, hvorfra der skal sælges mad og drikke til diverse arrangementer i lokalområdet – fx julemarked, musikfestivalen Skvulp og aftensalg.

– Vi har allerede høstet positive erfaringer med at styrke den faglige stolthed. Vi oplever, at de involverede erhvervsskoleelever vokser både fagligt og mentalt, fastslår Ronni Appelgren Rasmussen.

Lærere bliver rustet med nye kompetencer

Baggrunden for forskningsprojektet er, at det i dag kun er 19 procent af de unge i Danmark, der søger ind på en erhvervsuddannelse. Dét er en alvorlig samfundsudfordring, som ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd betyder, at vi på landsplan kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030, fortæller lektor og projektleder Jeppe Egendal fra VIA University College:

– Vi ved fra tidligere forskning, at stolte elever og lærere er væsentligt, hvis det skal lykkes at få flere fra folkeskolens 9. og 10. klasser til at søge ind på en erhvervsuddannelse. I det nye projekt er der derfor fokus på at udvikle et koncept for at forankre faglig stolthed på erhvervsskolerne. Det er tillige en ambition, at det nye koncept styrker erhvervsskoleelevernes læring og trivsel og får flere til at fuldføre den erhvervsuddannelse, de er gået i gang med, så der bliver et lavere frafald, forklarer han.

Udover at udvikle en forankringsmodel står VIA University College og Københavns Professionshøjskole i projektet for at kompetenceudvikle lærere, udviklingskonsulenter og ledere fra de medvirkende erhvervsskoler.

For nylig var ledere fra de fire erhvervsskoler samlet til et webinar, hvor de var med til at udvikle den nye model for, hvordan erhvervsskolerne fremadrettet kan forankre viden fra projektet. Under webinaret blev der arbejdet med at identificere erhvervsskolernes udviklingsbehov og behov for nye kompetencer til at anvende undervisningsmetoder og vejledning, der styrker erhvervsskoleelevernes faglige stolthed, læring og trivsel og samtidig medvirker til øget respekt i samfundet for arbejdet med det gode håndværk.

I marts mødes lederne fra erhvervsskolerne til endnu et webinar, hvor der bliver arbejdet videre med at sikre, at de gode resultater fra forskningsprojektet kommer til at leve videre på skolerne efter projektets ophør.

Matcher politiske ambitioner

Hos Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole understreger faglig projektleder og lektor Henrik Hersom, at projektet er i tråd med det politiske fokus på at give erhvervsuddannelserne den rette anerkendelse og prestige – blandt andet med penge, der er øremærket til at give erhvervsuddannelserne et løft.

– Vi har på forhånd god indsigt i, hvad der fremmer faglig stolthed, og i dette projekt arbejder vi med at omsætte denne viden til nogle helt konkrete tiltag i undervisningen på erhvervsskolerne. De første data fra vores projektevalueringer er kommet ind, og vi kan se, at det faktisk nytter noget at arbejde målrettet med at styrke den faglige stolthed på erhvervsskolerne, påpeger Henrik Hersom.

Når de fire medvirkende erhvervsskoler og to professionshøjskoler næste år gennem sparring, erfaringsudveksling, prøvehandlinger og øvrigt samarbejde har udviklet og implementeret en velfungerende model for forankring af faglig stolthed, bliver modellen samt de øvrige resultater og erfaringer fra forskningsprojektet blandt andet formidlet på en konference for alle landes erhvervsskoler. Her bliver det muligt at deltage både fysisk og online.

Faglærte skal være stolte af deres fag

På erhvervsskolen Tradium i Randers er uddannelsesleder Jakob Rask Sørensen glad for at være blevet en del af forskningsprojektet med fokus på både faglig stolthed, læring og trivsel.

– Vi har meget positive forventninger og ser det som vigtigt, at erhvervsskoleelever fremover taler om deres fag, viden og valg af uddannelse med stolthed. Styrket faglig stolthed vil være til gavn både i undervisningen, og når eleverne søger læreplads og job, samt når de møder omverdenen, påpeger Jakob Rask Sørensen.

Også seniorkonsulent Niels Henrik Helms fra Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland Falster fremhæver det som vigtigt, at fremtidens faglærte er stolte af deres fag, identitet og kvalifikationer – og at de også oplever samfundsmæssig respekt for godt håndværksarbejde.

– Faglærte skal både kunne skabe, formgive, visualisere, finde muligheder og gennemføre praktiske løsninger. Når man mestrer skabelsesprocesserne, er der grobund for faglig stolthed. Og her på skolen er vi optaget af, hvordan vi giver uddannelse og undervisning, som fører til en identitet med faglig dygtighed og faglig stolthed. Vi går efter at skabe et godt inkluderende og praksisbaseret læringsmiljø, hvor eleverne oplever, at deres bidrag er vigtige. Det er fx afgørende i forhold til at løse de udfordringer, der følger med den grønne omstilling, understreger Niels Henrik Helms.

Kun 12.415 unge søgte i 2023 en erhvervsuddannelse

I 2023 var det på landsplan 19,4 procent af 9. og 10. klasses eleverne svarende til 12.415, der søgte ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det er 6 procent færre end i 2022. Til sammenligning var det i 2023 72,6 procent af 9. og 10. klasses eleverne svarende til 46.504, der søgte ind på de gymnasiale uddannelser. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

I 2030 vil der mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Manglen forventes især inden for handel og kontor samt inden for jern og metal. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I 2030 vil der samtidig med faldet i antallet af faglærte i arbejdsstyrken være et overskud af ufaglært arbejdskraft på ca. 59.000 personer. For at imødegå ubalancerne er der behov for at få løftet flere ufaglærte til faglært niveau. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I 2030 vil der mangle cirka 24.000 personer med korte videregående uddannelser og cirka 13.000 med mellemlange videregående uddannelser. Der vil derimod være ca. 25.000 personer med lange videregående uddannelser i overskud.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).