Debat og politik

Flere grønne sejre på miljø – og teknikudvalgets møde.

Af Frida Valbjørn Christensen, Medlem af Randers byråd, Enhedslisten


Mødet i miljø – og teknikudvalget bragte flere grønne sejre med sig. Enhedslistens tidligere forslag om, at vi i forbindelse med vores klima – miljø – og naturpolitik skal have udarbejdet en klimaplan, der følger Parisaftalen, blev vedtaget.

Det er en sejr på det grønne område da det i den grad er vigtigt, at vi i kommunerne gør, hvad vi kan for at der skal ske ændringer. Nu håber jeg, at der er også er vilje til at handle på vores kommende plan.
Mødet bragte flere grønne sejre med sig b.la. er forvaltningen nu gået i gang med at planlægge et forsøg med vilde blomster i vejrabatterne, dette forsøg skal bruges til at høste erfaringer til senere brug. I den forbindelse vedtog udvalget Enhedslistens forslag om at oprette en infoside på kommunes hjemmeside, hvor vi kan dele ud af de grønne erfaringer vi løbende gør os. Det er utrolig vigtigt, at vi løbende vidensdeler med andre kommuner og andre kloge hoveder, hvis der for alvor skal ske noget på det grønne område.

Kommentarer