Magaxin

Gang i verden – gang i fitnesscentrene, i klinikker og butikker – gang i dig!

Er du også ”ramt” af lysten til bevægelse og følelsen af frihed? SÅ sundt for krop og sjæl, siger alle eksperterne og mon ikke de har lidt ret i det…

Denne artikel er sponseret

Men det er nu ikke altid så let som det lyder. For rigtig mange mennesker døjer med daglige smerter – i fødder, knæ, hofter, i ryggen – og så er bevægelse lige pludseligt ikke noget behageligt koncept længere! Det er dog de færreste, der tænker over, at smerterne i kroppen kan skyldes, hvordan man træder ned på sine fødder og dermed hvordan man står, går og løber. En skæv fodstilling og en kropsholdning, der oftest er medfødt eller kommer med alderen, kan være svært at ændre på.  Faktisk så går så mange som 80% af verdens befolkning skævt på fødderne. Men med en indlægssål er der nu nye muligheder for et liv uden smerter og at opnå bevægelse og velvære.

For med 6 år på markedet kan en lille eksportvirksomhed i Ikast, Align Footwear, med sin trepunktsteknologi og innovativt patent indenfor indlægssåler, bidrage til at reducere over-pronation og over-supination (altså det, at man går indad eller udad på sine fødder). Dermed lindres smerter i fod, ankel, knæ, hofte, ryg og ofte helt op i nakken. Det har vist sig, at indlægssålerne kan være medvirkende til, at lindre smerter stammende fra så mange ”folkesygdomme” som nedsunken forfod, hælspore, betændelsestilstande, gigt og platfodethed samt lindre på smerter i svangen, iskias og smerter opad i hele kroppen, som skyldes den – ofte – skæve fodstilling. 

Det interessante ved sålen er bl.a., at den ikke låser dine muskler og sener fast under foden ved hjælp af støtte OP UNDER foden som så mange andre traditionelle løsninger gør. Nej, den her ”griber” fat om hælen PÅ SIDEN af foden og løfter foden lidt op, så netop muskler og sener kan holde sig i bevægelse og dermed stærke hele dagen og hele livet. Teknologien er kort fortalt baseret på logik: du skal holde ALLE dine muskler og sener i bevægelse hele livet, altså også dem du har under dine fødder. Så snart du evt låser disse fast med f.eks. pelotter og kunstige indlæg under svangen og bløde puder i hælen, vil dine muskler og sener blot blive dovne og slappe – og så får de først svært ved bevægelse.

Det europæiske marked tager som nævnt sit udspring i Ikast og varetages af 55-årige Mette Fly. En kvinde, som ved, hvad smerter med udgangspunkt i fødderne handler om. 

– Jeg har en skæv ryg. Jeg har altid haft smerter og har igennem hele mit liv forsøgt alt for at ændre på det med diverse behandlinger og træning. Forskellige sko og såler. Jeg er bare født platfodet på min højre fod, og resultatet af det var, at jeg gik som en gammel, ”skæv” kone, uanset hvilket fodtøj jeg havde på fødderne, fortæller hun. 

Trepunktsteknologi 

Alt det er fortid nu. En god ven og efterskolekammerat huskede på hendes smerter og ømme fødder, når de havde danset sammen i mange timer.

 – Han bad mig prøve de her såler med trepunktsteknologi. Jeg var klart skeptisk men er født positiv, så som alle andre gode forslag skulle det naturligvis have et forsøg, fortæller Mette. Hun bemærkede med glæde, at det var vigtigt ikke bare at stikke dem i skoen og gå i timevis til at starte med. Der skulle startes op stille og roligt da de her indlægssåler lige som ortopædiske indlægssåler ændrer på fodstilling og dermed kropsholdningen.  Altså stille og roligt opstart med to timer den første dag. Fire den næste, og for hver dag skulle der så bygges på. Det var en logisk opstartsproces som gav god mening for Mette.

– Jeg troede måske ikke på det, hvis jeg skal være HELT ærlig… Men tænk sig. Det hjalp. I løbet af en uges tid var mine rygsmerter væk. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Men det var det. Og hvis det kunne hjælpe mig, ville det kunne gøre en forskel for mange andre, tænkte jeg. – Indlægssålerne helbreder ikke, men det hjælper og lindrer på ømhed og smerter. Og bivirkninger er der ingen af. Det er til gengæld virkelig skønt, at i stedet for at putte smertestillende midler i munden, skal man blot lægge tynde men yderst effektive såler i alt sit fodtøj!

Retter dig op – i hele kroppen

Man mærker det straks, man sætter foden i skoen med Align Footwear indlægssålen i. Der sker noget. Uanset hvilken sko man har på fødderne, mærker man ofte med det samme, at sålen retter foden op. De tre punkter på siden af sålens hæl forhindrer ganske enkelt foden i stå skævt, så man også går, står og løber med en skæv kropsholdning, hvilket ofte resulterer i, at man ”kompenserer” for skævheden og dermed oplever smerter og træthed andre steder i kroppen. 

– Jeg gav såler til forskellige mennesker, for at de kunne være med til at bekræfte min positive oplevelse. Det gjorde de. Både dem med forfodsnedfald, hælspore, knæ og rygsmerter. Og så vidste jeg, at det her, DET var godt. Nu skulle jeg bare have det ud til alle de andre … 

Mette Fly tog på markeder for første gang i sit liv. Hun satte sig et mål. Hun ville finde mennesker med daglige smerter og forsøge at hjælpe dem.

 – Markeder, messer, indkøbscentre, alt, hvad jeg kunne komme i tanke om – der, hvor jeg kunne møde mennesker face to face, og hvor jeg kunne vise sålerne frem. Der ville jeg stå og fortælle om mine positive oplevelser med sålerne, dele mine brochurer og flyers ud, så de også kunne få en bedre hverdag. Ligesom jeg nu selv havde fået – uden smerter. 

– Kunne jeg blot få dem ud at arbejde – gøre deres for folks bevægelse, velvære og trivsel, så vidste jeg, at det nok skulle gå helt af sig selv – for nu at sige det på godt dansk! Og det er en skøn følelse, at jeg er med til at gøre en forskel, siger hun glad.

60 dages returret 

Mette har efterhånden lært rigtig meget om krop og fødder. – Jeg er ikke fysioterapeut, fodterapeut, fodplejer eller på nogen måde uddannet indenfor det fag og har bestemt heller ikke den viden, de har. Til gengæld har jeg en stor flok uddannede eksperter bag mig som forhandler og dermed blåstempler mine såler, fortæller hun.

De her indlægssåler virker for rigtig mange mennesker og så uden at det koster ”en jetjager”! Og så følger der ovenikøbet 60 dages gratis prøvetid med. DET er der ikke mange andre der tilbyder!

Det betyder, at hvis man ikke mærker en positiv forskel og er overbevist om, at sålerne virker – efter at man har givet dem, og sig selv, en fair chance i 60 dage = to måneder – kan man returnere dem til forhandlerne eller til hovedsædet i Ikast hvis de er købt på Align’s webshop og få sine penge refunderet. Kun 2 procent benytter sig af dette tilbud. For indlægssålerne virker på rigtig, rigtig mange mennesker. 

Alt slags fodtøj og i 19 forskellige størrelser

Om det er traveskoene, løbeskoene, arbejdsskoene eller de pæne sko med hæle, så passer sålen i. De kan endda gå ned og være effektive i eksempelvis støvler med hæl – man skal blot altid tage den eksisterende sål/bund ud af sit fodtøj, så der er plads til Align Footwear-sålen, som faktisk kun er 0,5 cm tyk. Den findes til både herrer og damer – og til børn. Fra størrelse 32. I damestørrelse op til størrelse 44 og for herrer i størrelserne 39 til 48. 

Det er vigtigt, at man starter tidligt ud med at rette en evt. skæv fodstilling op – tidlig fokus på børns fødder er essentielt, så de netop kan undgå slap forfod, rygproblemer og skæv kropsholdning senere i livet. Man skal kende sin skostørrelse, og ved man, hvor lang ens fod er – fra hæl til længste tå – er man mere sikker på at få den rigtige størrelse i sålerne. Det er faktisk ofte et nummer MINDRE end man bruger i fodtøjet. Det kan måles ganske enkelt ved at sætte sin fod på et stykke papir – slå en streg ved den længste tå og hælen og så måle antal centimeter op … Et unikt produkt Ikke to fødder er ens – heller ikke de smerter, fødderne kan være skyld i, men alligevel er Mette ikke i tvivl om, at denne teknologi kan gøre en forskel for uendelig mange mennesker.

 – Vi har p.t. over 500.000 par indlægssåler gående rundt ude i Europa, og vi har altså kun været i gang i knap 6 år. Holdbarheden på sålerne er også fin – man kan normalt bruge dem cirka ti måneder dagligt, før en udskiftning vil være nødvendig. Vi sender sålerne ud til 11 europæiske lande og arbejder på otte forskellige sprog fra kontoret i Ikast.

 – Vi har patent og er trademark-registreret på denne sål, og vi er slet ikke i tvivl om, at der med tiden kommer endnu flere mennesker, som vil gå mere oprejst og med færre smerter i fremtiden, lyder det. Kun fantasien sætter grænser! 

– Vi taler om et unikt produkt i forskellige størrelser. Et produkt, som gør en forskel. Sålen kan vaskes på uldprogram i vaskemaskine og skiftes over i andre sko – efter behov. – Måske har nogle set vores logo på trøjerne i både håndbold-, volleyball-, badminton- og ishockeyhallerne … Elitesportsudøvere er nemlig også meget begejstrede for indlægssålerne, så vi sponsorerer forskellige sportsgrene, fortæller Mette. Det er altså ikke kun os ”almindelige mennesker”, som har glæde af sålernes effekt på krop og fødder – også mere veltrænede kan mærke en positiv effekt. 

Den rette rådgivning 

– I Danmark findes der flere end 300 forhandlere af Align Footwear indlægssålerne spredt rundt om i hele landet. Statsautoriserede fodterapeuter, fodplejere, fysioterapeuter og ergoterapeuter, zoneterapeuter og massører – altså fagfolk, som er uddannet indenfor krop og fødder, og som har den rigtige kompetence til at rådgive vores kunder – er stolte forhandlere af Align Footwear’s indlægssåler. Der er også forhandlere i Tyskland, Sverige og Schweiz samt på Færøerne. Det betyder alverden for os, siger Mette, som ydermere henviser til, at man på www.alignfootwear.dk  kan læse meget mere om indlægssålernes effekt på bl.a. siden ”Spørgsmål & Svar”, hvor man kan få svar på næsten alt! Og hvis ikke svarene alligevel ikke er der, kan man altid kontakte Align Teamet via kontakt@alignfootwear.dk

Det er nemt og enkelt at bestille sine helt egne par i webshoppen (endda med flot mængderabatter) med gratis fragt til hoveddøren eller til en pakkeshop. Derudover kan man på hjemmesiden også se en liste over alle Align forhandlerne. Sidstnævnte bør man dog altid ringe til inden et evt besøg, da de jo står med ”hænderne” i deres klienter og kunder fra morgen til aften for at hjælpe på udfordringer og skavanker – også her spiller Align Footwear indlægssålerne en stor medspillende rolle imellem behandlingerne.

Align Footwear. Vi Bevæger Verden…

Kommentarer