112 og retsvæsen

Grundlovsforhør i Randers

Arkivfoto

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 10.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 10.00 i Retten i Randers fire syriske familiemedlemmer – tre mænd på henholdsvis 24, 28 og 47 år og en 44-årig kvinde.
De sigtes for i forening at have begået i alt otte forhold i Grenaa vedrørende vold, kvalificeret vold, psykisk vold, trusler om vold og medvirken til falsk anmeldelse. Altsammen vedrørende et femte familiemedlem og dennes samlever.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 11.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.00 i Retten i Randers en 35-årig polsk mand, der blev anholdt i lørdags i forbindelse med en voldssag. Det viste sig, at han var efterlyst i Polen, og han fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling og efterfølgende udlevering til Polen.
Grundlovsforhør i Retten i Randers kl. 13.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 i Retten i Randers en 24-årig rumænsk mand, der sigtes for butikstyveri i Føtex på Mariagervej i Randers NV søndag eftermiddag (se nedenstående fra mandagens døgnrapport). Sagen har nu været forelagt Udlændingestyrelsen, der har truffet beslutning om, at manden skal udvises af Danmark med indrejseforbud i to år. Han fremstilles derfor i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling indtil udvisningen kan effektueres.

Kommentarer