Herlufsholm skal tilbagebetale 27 millioner kroner til Staten
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har mandag truffet endelig afgørelse i tilsynssag om, at den traditionsrige kost- og gymnasieskole Herlufsholm i Næstved skal tilbagebetale 27 millioner krobner.
Det skriver skolen selv på sin hjemmeside.
Ud over tilbagebetalingen skal skolen fremover følge en række påbud.
Skolen var i foråret 2022 genstand for kritik og stor debat efter sager om krænkelser og mobning blandt skolens elever.
– Vi ser nu frem til sammen med vores advokat at nærlæse afgørelsen og på baggrund af det vurdere, om der er yderligere, vi skal gøre, lyder det i meddelelsen.
Skolen skriver endvidere:
– Afgørelsen vil ikke påvirke skolens virke og ændrer ikke på, at vi i de kommende år fortsat vil investere i at udvikle skolen for at nå vores mål om at være blandt de bedste skoler i Danmark, både når det kommer til faglighed og trivsel.
Kommentarer