Livsstil og forbrug

Hold afstand: Randers Kommune sætter skilte op i parker

Randers Kommune har i dag den 23. marts sat skilte op i parkerne for at minde borgerne om, at de skal holde afstand, når de færdes ude.
– Der er mange, der gerne vil ud at nyde det flotte solskinsvejr. Skiltene er en reminder til alle om, at vi sagtens kan nyde foråret, men at vi samtidig skal huske at passe på hinanden ved at holde afstand, siger Claus Engstrup, chef i Kultur og Fritid i Randers Kommune.
Generelt er det kommunes indtryk at langt de fleste passer på hinanden, men budskabet kan ikke siges tit nok. Samtidig bliver der sat spærrebånd rundt om parkour- og fitnessanlæg i kommunens sportspark – Tronholmparken.
Det sker for, at der ikke bliver spredt smitte under brugen af disse. Anlæggene er således lukket midlertidigt ned. Dette glæder også fitnessanlægget på toppen af Randers Sundhedscenter.

Kommentarer