Metan er den største kilde til CO2-udledning i landbruget. Men på Vejlskovgaard i Odder findes et unikt samarbejde mellem blandt andre landmanden Claus Fenger og danske forskere fra Aarhus Universitet (AU). Vejlskovgaard er nemlig den første ud af to privatejede gårde i verden, hvor både køernes metanudledning og deres individuelle foderindtag overvåges automatisk døgnet rundt. Målet er at finde generne i de køer, der udleder mindst metan pr. liter mælk. Forskerne forventer banebrydende resultater allerede om få år.

De godt 500 sort-hvide holsteinkøer kan ikke se det. Men når de står i malkerobotten på Vejlskovgaard i Odder, måler en slange bag fodertruget, hvor meget metan der er i luften. Samtidig sørger 3D-kameraer i loftet over foderbordet for at holde øje med, hvor meget foder den enkelte ko får indenbords i løbet af dagen – og hvornår.

Det er afgørende, da koens foderindtag er det, der har størst betydning for dens metanudledning. Og metan fra kvæg udgør i dag en tredjedel af landbrugets CO2e-udledning.

Derfor har forskere fra Aarhus Universitet nu fokus på at sikre det langvarige træk, der skal mindske metanudledningen i køernes bøvser, samtidig med at de fortsat skal sikre sunde køer, der hverken spiser for meget eller for lidt, og som har en høj produktion.

Målet er at udvikle modeller, som inddrager viden om koens DNA for at finde frem til og avle videre på de mest klimaoptimale køer, som landmændene skal have på græs og i staldene i fremtiden. Modellerne udvikles blandt andet i samarbejde med Arla-landmanden Claus Fenger, der driver Vejlskovgaard.

Vejlskovgaard er den første ud af to privatejede gårde i verden, hvor overvågningen foregår døgnet rundt.

– Det setup, vi har på Vejlskovgaard, er helt enestående. Vi får aldrig en ko, der ikke udleder metan. Men den fremtidige model vil sørge for, at der tages hensyn til klimaet, når landmanden skal beslutte hvilke køer, der skal avles videre på. For med modellen bliver det muligt for os at udvælge køerne ud fra, hvem der er mest sunde, og hvem der udleder mindst metan, siger Trine Villumsen, der er Seniorrådgiver på Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved AU.

Få år fra historisk gennembrud

Ifølge en af projektets andre forskere Jan Lassen, der er Adjungeret Lektor ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved AU og Senior Project Manager ved VikingGenetics, er det kombinationen af både køernes metanudledning og deres foderindtag, der om kun få år kan bane vejen for et større gennembrud i arbejdet med at nedbringe landbrugets mængde af metan.

– Al den unikke data, vi får fra Vejlskovgaard og andre dygtige landmænd i Danmark, gør, at vi kan sammenligne køerne og samtidig ved hjælp af en DNA-prøve få et tidligt fingerpeg om hver enkelt nyfødt kalvs fremtidige bæredygtighed. Det vil få en betydelig effekt for hele erhvervets metanudledning, og jeg tør godt sige, at vi er meget tæt på mål, siger Jan Lassen og fortsætter:

– Helt lavpraktisk kan modellen meget snart hjælpe andre landmænd med at matche DNA-tests fra deres kalve med modellen der blandt andet er udviklet på baggrund af data fra Vejlskovgaard. På den måde kan de se, hvor effektive de enkelte køer genetisk er, hvor stor risiko de har for specifikke sygdomme, hvor meget metan de udleder og meget mere.

Odder-landmand er åben for udvikling

Den østjyske Arla-landmand Claus Fenger var ikke i tvivl, da forskerne spurgte, om de måtte forske på Vejlskovgaard.

– Vi skal have fundet en løsning på, hvordan vi selekterer de sundeste og mest fodereffektive køer. Og jeg synes, det er fantastisk, at der er nogen, der har lyst til at forske i lige præcis den udfordring, så vi også kan drive kvægbrug i fremtiden. Det vil jeg selvfølgelig gerne bidrage til, så meget som jeg overhovedet kan, siger Claus Fenger og fortæller, at han altid har været meget fokuseret på at optimere sit ressourceforbrug.

– Ved hjælp af det arbejde, forskerne laver lige nu, har vi fået et parameter for fodereffektivitet på ko-niveau. Det har vi aldrig prøvet før, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger han.

Den anden privatejede gård, hvor et lignende forskningssetup med både metanmåling og individuel foderoptagelse er sat op, er Arla-gården Ulvsbjerggård i Middelfart.

Fakta

• Forskningssamarbejdet startede i 2020 og partnerne består af Aarhus Universitet, kvægavlsforeningen VikingGenetics og Vejlskovgaard, der leverer mælk til Arla.
• Forskningen i metan og individuel fodereffektivitet supplerer det avlsarbejde, som allerede foregår for at bidrage til et dansk landbrug med sunde, velfungerende malkekøer, der udleder så lidt metan som muligt.
• Forskningen er tidligere foregået på pilotgård, men Vejlskovgaard og Ulvsbjerggård er de første privatejede gårde i verden, hvor forskningssetup’et med både metanmåling og individuel foderoptagelse er sat op.
• Arla og Arla andelshavere er involveret i en række forskningsprojekter som et led i målet om at reducere sin CO₂e-udledningen med 30 procent i 2030 og være helt klimaneutral i 2050.
• Arla har netop øremærket 3,7 milliarder kroner årligt til belønning af landmændenes klimatiltag på gårdene. Beløbet er er afsat til Arlas syv hjemmemarkeder, hvor landmænd producerer mælk til Arla.
• I 2020 indførte Arla et klimatjek, som i dag er gennemført af mere end 8.000 Arla-gårde i de syv europæiske lande.
• Læs mere om, hvordan Arla samarbejder med andre aktører her.