Land og by

Kloakarbejde lukker Rådmandsboulevard i skolernes ferie

I 6 uger – fra mandag den 29. juni og frem til senest den 8. august – vil Rådmands Boulevard i krydset ved Skolevej være spærret for gennemkørsel.
Det er entreprenørfirmaet, Vils Entreprenørforretning A/S, der skal udføre separatkloakering for Vandmiljø Randers. Lukningen af vejen sker i skolernes ferie i ønsket om at minimere de trafikale gener.
Forsyningen graver i de samme uger videre ud ad Rådmands Boulevard mod rundkørslen. De berørte ejendomme vil kunne køre til deres bolig, dog ikke i den korte periode, der graves lige ud for indkørslen.
I samme ombæring vil der laves midlertidig indkørsel til Netto, når gravearbejdet passerer butikken. Cykler og gående kan passere mellem udgravningerne i hele perioden. Skilte vil vejlede trafikanter i de 6 uger.

Kommentarer