Samfund

Landets lokale efterskoler venter stort ryk-ind på søndag

For mange unge betyder et efterskoleophold nye venskaber for livet. Foto: Simon Maage/Unsplash

På søndag 24. september slår landets lokale efterskoler dørene op og inviterer inden for til åbent hus.

Der findes cirka 240 efterskoler i fordelt over hele Danmark, og skolerne er meget forskellige i både størrelse, pris, værdigrundlag og fagtilbud.

På søndag afholdes Efterskolernes Dag , hvor kommende elever kan komme ud og få svar på spørgsmål som: Er efterskolelivet noget for mig? Hvilken efterskole skal jeg vælge? Og skal jeg gå i 8., 9. eller 10. klasse på efterskole?

På skolerne får man typisk en rundvisning, hvor man bliver præsenteret for skolens faciliteter, værelser og fællesarealer, ligesom man kan  mærke stemningen på efterskolen. Man vil også møde efterskolens lærere og de nuværende elever, som kan fortælle om efterskolelivet og svare på spørgsmål.

Selvom et efterskoleophold kan føles som noget, der ligger langt ude i fremtiden, er det en god idé at tage til Efterskolernes Dag. Dels giver det god tid til at finde den helt rigtige efterskole, og dels har mange efterskoler ventelister. Man kan desuden blive klogere på, om man skal på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse oog, om man skal tage et eller to år.

Læs mere om Efterskolernes Dag og find ud af, hvilke skoler, der tilbyder hvad og hvor henne på hjemmesiden efterskolerne.dk

 

Kommentarer