Debat og politik

Mia Wagner sygemeldt efter ildebefindende i sit hjem

Den nyudnævnte digitaliserings- og ligestillingsminister Mia Wagner går på sygeorlov efter blot en uge i hvervet. Mia Wagner fik torsdag efter et alvorligt ildebefindende i eget hjem og besvimede.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Statsministeriet har Mia Wagner det ”efter omstændighederne godt”. Hun har selv kommenteret situationen på Instagram.

– Endnu en gang tak for den varme modtagelse i sidste uge. Jeg har haft de skønneste dage omgivet af dygtige professionelle mennesker med de bedste intentioner.

– Jeg er selv gået til opgaven med fuld styrke og stærk vilje. Men nogle gange trodser kroppen viljen, skriver Wagner.

– Jeg er selv både bekymret og overrasket. For fem år siden fik jeg en pacemaker, fordi jeg nogle gange var besvimet. Først troede jeg, det var relateret til stress, men lægerne fandt ud af, at jeg havde hjerteproblemer.

– Derfor fik jeg en pacemaker, og jeg har ikke siden været sygemeldt på grund af hjertet, skriver Wagner, som nu undersøges yderligere.

Se pressemeddelelsen fra Statsministeriet her:

Kommentarer