Politi massivt til sted ved hotel i Brøndby
Københavns Vestegns Politi og Københavns Beredskab er lørdag eftermiddag massivt til stede ved et A Hotels på Vibeholms Alle 19 i Brøndby, hvor man undersøger et »mistænkeligt forhold«.
– Vi har brug for arbejdsro på stedet, hvorfor vi opfordrer til at respektere politiets afspærring og anvisninger, skriver politiet på mediet X.
– Vi er fem-seks patruljer derude lige nu, lyder det fra vagtchef David Borchersen, der tilføjer, at der også er retsteknikere og efterforskere på vej.
Anmeldelsen kom fra hotellets personale, som kontaktede politiet klokken 12.15.
Kort før klokken 16 oplyser politiet til B.T., at man fortsat undersøger hændelsen.
– Vi kommer til at opdatere løbende. Vi er stadig i et tidligt stadie i forløbet, så vi skal have dannet os et bedre billede af, hvad der er sket derude, lyder det fra vagtchef David Borchersen.
Kommentarer