Langå

Portræt af den lokale multikunstner Andrei Fencker

Se billedserie

Af: Niels Drescher Pedersen (med hjælp fra Andrei og Eva)
Andrei Fencker, Langå
Andrei er multikunstner og bor i ”Det lille hvide slot” på Parkstien i Langå, sammen med Louise Svane, som er sangerinde og kendt fra flere fællessarrangementer i Langå. Ud over at male farverige malerier, og arbejde med keramik, elsker Andrei også at skrive humoristiske bøger og tage naturfotos, som han også sælger.
Andrei er ikke indfødt Langå-genser, men han føler, at han er faldet godt til i Langå, hvor han nu har boet i 3 år.
Mandag den 11. maj, en dejlig forårsdag, har jeg aftalt et møde med Andrei for at lave et interview med ham. Det dufter af friskbagte kanelsnegle og kaffe, da jeg træder ind i stuen. Andrei er i gang med et maleri i sit lille interimistiske atelier, men han indstiller malerarbejdet, finder kaffekanden frem og vi sætter os med god afstand ved spisebordet, hvor vi lige får vendt verdenssituationen.
Selvom solen skinner, og der kun er få skyer på himlen, er det for koldt til at sidde på den sydvendte terrasse, og lytte til fuglesangen i skoven bag huset.
Planen er, at jeg skal have en lille historie om, hvem Andrei Fencker er, hvordan det er at være multikunstner, og bo i Langå i denne tid, hvor det er svært at etablere udstillinger, og vise sin kunst frem for offentligheden.
Ud over at være multikunstner er Andrei også multietnisk. Han er, som han siger, halvt russer, halvt dansker og halvt grønlænder, fordi han er født og opvokset på Grønland, og samlet har været der i over 40 år. Så det har været lidt svært for Andrei at finde en passende betegnelse, men da det danske og det grønlandske fylder mest, med et underliggende strejf af russer, har han valgt at kalde sig for grøndansk kunstner.
Andrei er født i Aasiaat i 1953 og opvokset i Ilulissat på den Grønlandske vestkyst. Ilulissat ligger nord for polarcirklen og har verdens største isbræ tæt ved byen, hvor kæmpestore isfjelde større end Rådhuspladsen med rådhus – døgnet rundt vælter fra isbræen og ned i det dybe vand. De kæmpestore isfjelde, de farverige nordlys om vinteren, midnatssolen om sommeren, havet, fjeldene og de tusinder af slædehundes ulvehyl i den lange vinter, siger Andrei er en stor del af hans DNA og inspiration. Her i Langå er det Gudenåen og bakkerne, de mange træer, både når de står som et grønt opretstående tæppe rundt om en, skifter farve og står uden blade med de sorte grene mod himlen, der inspirerer ham.
Andrei’s oldefar kom til Grønland i 1868 og siden er der født mange børn på Fenckersiden i Grønland, herunder Andreis moder Sonja Fencker Rosing, hendes far og alle hendes brødre, hvor af mange har haft et helt arbejdsliv i Grønland. Andrei’s stedfar Kâle Rosing var kæmner i Ilulissat og kunstner ud af den grønlandske Rosing-familie, som har fostret mange fremtrædende grønlandske kunstnere. Andrei’s mor og hans russiske familie var også kreativt anlagte og det kan være, at hans kreative sans er blevet næret af det.
I 1966 flyttede Andrei sammen med sin familie til Danmark, hvor de bosatte sig i København. Efter endt skolegang og uddannelse i Den Kongelige Grønlandske Handel i 1973, vendte Andrei tilbage til Grønland for at arbejde ved Den Kongelige Grønlandske Handel, hvor han var frem til 1980.
I de efterfølgende år havde Andrei forskellige ledelsesmæssige stillinger i flere byer fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd. Blandt andet som direktør i fiskeindustrien og i offentlige og private virksomheder og for en fond. Han beskæftigede sig også med helikoptertjenesten, som leder af flere heliporte, leder af et postkontor, havnemyndighed, drift af en søgående rejetravler, og som direktør i Grønlands hjemmestyre i Nuuk for Direktoratet for Handel og Industri. Bare for at nævne lidt af det i flæng.
Mens Andrei tager en stor bid af den velsmagende kanelsnegl og en god tår kaffe oveni, fortæller han, at i de år hvor han arbejdede i fiskeindustrien, beskæftigede han sig udover produktion af vildlaks og hellefisk, især med produktionen af de pillede frosne rejer og de søkogte rejer med skal, som vi også kender i Langå fra supermarkedets frostdisk. Han siger, at forskellen mellem de to slags rejer, er som æbler og pærer. De pillede rejer er modnede i 3-5 dage på rejefabrikken på land, pillede og frosne der, og de søkogte rejer fanges af store trawlere som bliver på havet i en måned eller mere, indtil lasten er fyldt med flere hundrede tons rejer, som landes direkte til afskibning.
De søkogte rejer koges og fryses straks efter fangst, uden at være modnede – og pakkes i 5 kg kartoner, hvorfra de senere ompakkes til forretningerne i de mindre poser og pakninger, vi kender. Smagen og konsistensen er – siger han – helt forskellig. De søkogte rejer er mere krabbeagtige i strukturen end de modnede rejer uden skal.
Fordi Andrei har været direktør for to rejefabrikker på land og forretningsfører for en søgående rejetrawler, der producerede skalrejer, ”så har jeg godt nok spist mange rejer”, siger Andrei og smiler. Og han har fundet ud af to gode ting: Den ene er, at han ikke har skaldyrsallergi, ellers ville det godt nok også have været et pinefuldt job. Og det andet er, at hvis du ønsker at spise de søkogte rejer, så de næsten er som nyfangede, så skal du gøre følgende:
Opskrift: Tag de frosne søkogte rejer med skal – en god portion. De skal ikke tøs op først. Læg dem i en bradepande, i et enkelt lag, gerne så mange at de fylder godt op i bradepanden. Stænk hvidløgsolie over, som du selv har lavet af olivenolie med et par pressede fed hvidløg i. Så skal de ind i en forvarmet ovn. Og så stiller du dig foran ovnen og kigger ind på rejerne gennem lågen, som om det er din yndlings tv-serie, der udspilles derinde. Med andre ord: Gå ikke for langt væk – for længe, for så kan heltinden være bortført, længe inden du kommer tilbage.
Når rejerne er blevet gennemvarme, er de færdige. Du kan tage en reje eller to ud undervejs, og prøve om den er færdig. De må endelig ikke få for meget. De smager fantastisk, og den saft der er i hovedet, sutter du ud, den smager rigtig godt, som en lille smule suppe med hvidløg. Gem skallerne, dem kan du bruge til at lave en lækker rejebisque af, fortæller Andrei.
Andrei sluttede sin aktive karriere med et job som direktør for Santa Claus Of Greenland Foundation, i Nuuk 1996 – 1999. Et meget spændende Worldwide koncept for Santa Claus of Greenland Foundation, med tilhørende univers for børn og voksne, brevbesvarelser til børn og events. Det job var jeg meget glad for, siger han – fordi jeg her kunne bruge begge mine hjernehalvdele på én gang i et job, og kombinere dem. Den højre kreative og den venstre administrative. Andrei var med til at udvikle Julemandens verden, hvor han boede, hvad han boede i og hans hjælpere, tilpasset et grønlandsk koncept. Svarbrevene fra Santa Claus til børn fra hele verden, shop in shop koncept, møder med Kellogs om Santa Claus bagsider på deres pakninger og donation i den forbindelse til den godgørende Santa Claus Fond, som skulle støtte børn i nød verden over og meget mere.
Det er et komplekst koncept at arbejde internationalt med, fordi Julemanden i Grønland har isbjørneskindbukser på og kamikker af sælskind, og det er ikke nødvendigvis velset alle steder i verden. Desuden er det et projekt, der svæver mellem flere verdener på en gang. Børnenes og de voksnes verden, fantasiens og virkelighedens verden. Det var et prøveprojekt, og da prøveperioden nærmede sig sin slutning valgte Grønlands Hjemmestyre, som stod for den finansielle del, at lukke projektet.
Andrei syntes, det var ærgerligt, fordi de lige havde fundet formen, og fordi han mener, at både de direkte og de afledte positive effekter for Grønland er meget store. Men der skal en hel del økonomiske midler til at sætte sådant et projekt i værk og drive det, og Hjemmestyret havde andre presserende opgaver, som de prioriterede højere. Men Julemanden er stadig min bedste ven, og jeg véd, at han eksisterer, siger Andrei. Hvorfor jeg véd det, vil jeg måske forklare en anden gang, smiler han.
Andrei har altid haft lyst til at arbejde med mennesker, så i 1999 rejste han til Danmark for at studere patologi, anatomi / fysiologi, ernæringslære, akupunktur, hypnose, NLP, auriculomedicin og posturologi. I 2002 rejste Andrei tilbage til Grønland igen for at starte egen virksomhed, med behandlingsklinik indenfor kropsakupunktur, øreakupunktur, skalpakupunktur (akupunktur på hovedet) og NLP- og hypnoseterapi. Desuden kursusvirksomhed med kurser indenfor ”Evnen til forandring”, coaching af medarbejdere og ledere, stresshåndtering, tobaksafvænning, sundhed, mentale selvhjælpsmetoder, motivationsstrategier, akupressur til selvhjælp på arbejdspladsen ved skuldersmerter, træthed, hovedpine m.v.
I 2006 siger Andrei, at han sprang ud af kunstnerskabet. Kunstneren inde i kroppen var begyndt at rumstere alt for meget. Han ville ud. Og det kom han. Han startede derfor også kunstvirksomhed med salg af egne malerier, keramik og naturfotos.
Andrei har solgt malerier i Grønland og i Danmark og doneret malerier til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og til Søværnets nye inspektionsskib ”Lauge Koch”, hvor det store maleri hænger i chefmessen. Andrei har modtaget arbejdslegat og har haft udstillinger flere steder, og her skal nævnes Nuuk Kunstmuseum, Grønlands Kulturhus KATUAQ, Rådhuset i Nuuk, Galleri 8240 og senest i eget hjemmegalleri i Langå. Et af Andrei’s store malerier ”Skabelsen og Polarlomvien” hænger på Nuuk Kunstmuseum. Det kan ses på hans hjemmeside.
Naturfotografering og den kreative skabelse er nogle af hans store interesser, som han også har gjort til en del af sin virksomhed. Han sælger derfor også naturfotos, og har bl.a. solgt to serier med danske og grønlandske naturfotos til lægerens ventesalsskærme. Derudover interesserer han sig for personlig udvikling således som et menneskes sind, ydre og indre evner og kvaliteter interagerer henholdsvis med kroppen og med kvantefeltet, og dermed er skabende på både det personlige og det universelle plan.
Andrei elsker at bruge sin krop for derved at styrke sin fysiske og mentale sundhed. Andrei lever sundt og bruger en del tid i motionscenteret eller på cykelture i naturen i og omkring Langå.
Når man som Andrei dyrker en del motion, skal der også indtages nogle kalorier, og jeg har indtryk af, at Andrei ikke går af vejen for en tjans i køkkenet, hvor han fremtryller lækre og eksotiske retter, som han gerne nyder sammen med Louise og gerne med en god flaske rødvin til. Mange af de krydderiblandinger, som bliver brugt, fremstiller han selv.
Han siger, at han laver mad på samme måde, som han maler: Ekspressionistisk. Med mange eksotiske krydderier som allehånde, kardemomme, spidskommen, røget chili, stjerneanis, nelliker, hel kanel, og også noget sødt som fx ananas, så retten bliver stærk/sød. Andrei har bl.a. udviklet en ret med mange krydderier, af den type jeg nævnte før – ”Den Hemmelige Blanding” kalder jeg den, med mørk chokolade til. Den kan bruges til kylling, hakket oksekød og mange er de gange i Grønland, hvor han har siddet og kigget ud på isfjeldene og spist rensdyrgryde med chili og chokolade. I ny og næ konstruerer han også en kage. Sidst har han eksperimenteret sig frem til en meget lækker chokoladekage med sorte bønner i stedet for mel, og godt med chokolade i. Den er megasund, ”det bilder jeg i hvert fald mig selv ind” siger Andrei.
Der er allerede gået to timer, og vi må til at slutte af. Jeg kan høre på det hele, at vi kunne have talt sammen i to døgn non-stop uden at nå til vejs ende. Mange er de dramaer og oplevelser Andrei har haft, og som han har nedskrevet i humoristisk form i en række historier om sit liv på Grønland. En bog, som han endnu ikke har fået udgivet, men håber at få udgivet, når verden – som han siger –efter fokus på megen dramatik, også får brug for at løfte sig med glæde og latter. Og jeg tror at den tid er nær. Håber jeg da, tilføjer han.
Han bor sammen med Louise Svane som er musik- og livsglædemedarbejder på et plejehjem i Aarhus, og som har holdt flere fællesarrangementer i Langå bl.a. på Station K, som ligger i Langå Stationsbygning. Hun har også skrevet ”Jorden Synger i Langå” sammen med Martin Ottosen fra Sorten Muld, som også bor i Langå. Ja, Langå huser mange kunstnere, siger Andrei og fortsætter: der kommer flere og flere til og det kan jeg godt forstå, Langå er en dejlig by, tæt på Århus og Randers, dejlig natur, grønt og bakket og så nogen flinke mennesker, som er så hyggelige at nikke Go’dav til, uden at jeg egentlig véd, hvem de er. Det er næsten lige som i Grønland. Det er jeg rigtig glad for.
Da der i lang tid på grund af restriktionerne omkring Corona-virus har været lukket ned for forsamlinger, har Andrei og Louise ikke haft mulighed for at holde maleriudstillinger i eget hjemmegalleri. Samtidig fortæller Andrei, at deres ud af huset udstillinger resten af året er aflyste på grund af Corona-virussen. De har derfor taget sagen i egen hånd, og planlagt et stort Corona-udsalg på to udstillinger lørdag den 23. maj og lørdag den 30. maj, begge dage kl. 13.00 til 17.00 i ”Det Lille Hvide Slot” på Parkstien nr. 6B, 8870 Langå. Det foregår i vores hjemmegalleri, som vi kalder det, siger Andrei og det bliver nærmere en opstilling end en udstilling, som vi plejer at holde. Denne gang sætter vi så mange malerier frem, som der er plads til, så man kan se dem, og danne sig et indtryk. Jeg glæder mig til at vise mine malerier frem, og til at der kommer mange og kigger, jeg maler jo for at udbrede min indre glæde og mine indre farver til andre, slutter han.
Andrei’s kunst kan ses på hans hjemmeside www.andrei.dk
Og så vinker vi og nikker venligt go’dav og farvel til hinanden, som man gør i Langå.

Kommentarer