Livsstil og forbrug

Sådan gør du din have mere attraktiv

Vinteren er forbi, og vi får flere timer med sol og dejligt vejr. Det betyder, at vi endelig kan komme ud i vores have og tilbringe størstedelen af døgnets timer der. Det er dog klart fedest at være i haven, hvis den er hyggelig, pæn og har en rar atmosfære. Det er dog desværre langt fra alle haver, der besidder disse egenskaber, og det betyder, at mange ender indenfor eller i parker og offentlige haver i stedet. Dette er dog synd, da de fleste haver har masser af potentiale, og en god have kan samle hele familien.

Få hjælp fra en anlægsgartner

Hvis din have trænger til en kærlig hånd, kan det virke som en uoverskuelig mundfuld selv at skabe orden og æstetik. Derfor kan det være fordelagtigt med hjælp fra en professionel, der kan sit kram og lynhurtigt kan få haven på plads. En anlægsgartner kan hjælpe dig med fliser, bede, træer og meget andet.
Det kan være en god idé at indhente tilbud fra flere anlægsgartnere, så du kan sammenligne priser og services, inden du vælger den, der skal stå for dit haveprojekt. Sammen med anlægsgartneren kan du lægge en plan for, hvad der skal ske med haven. Anlægsgartneren kan desuden vejlede dig i alt fra det overordnede udtryk i haven til de mindste detaljer med valg af planter.
Når du lader en professionel om det, er du sikker på et flot resultat, og et effektivt og grundigt udført stykke arbejde, der giver dig din drømmehave i løbet af kort tid.

Tiltræk fugle og skab liv i haven

Et af de første tegn på forår og sommer er lyden af fuglekvidder. Det er en skøn lyd, som kan få humøret op og skabe meget glæde. Du kan relativt nemt skabe en oase for en række vilde fugle i din have – uden det kræver en masse af dig.
Sæt et par fuglekasser op, hvis du har nogle passende træer, så de har et sted at bygge rede. Du kan også købe et fuglebad, hvis du vil nyde både synet og lyden af søde fugle, der holder til i din have. Alt efter hvor meget tid du vil bruge på fuglene, kan du også sætte et foderbræt op, hvor du lægger brød ud hver dag, så fuglene kan finde mad. Hvis du gør sidstnævnte, er det dog vigtigt, at du fortsætter hen over vinteren, så fuglene kan få mad i de kolde måneder, hvor de har svært ved at finde nok i naturen.
Du vil med stor sandsynlighed få besøg af en række forskellige spændende fugle, som kan bidrage til den perfekte forårsstemning i din have.

Find nogle hyggelige og komfortable havemøbler

Hvis du gerne vil tilbringe en masse tid i din have, er havemøbler et must. På den måde kan du nyde skønne måltider i haven med familie og venner, og I kan få en god mængde sol og frisk luft. Der findes mange forskellige slags havemøbler, men det giver til enhver tid god mening at vælge nogle, som kan holde til både vind og vejr, og som giver en optimal komfort. Du kan selv afgøre, om møblerne skal være i træ eller i et andet materiale, og valget kan både afhænge af, hvad du synes er pænest, men også hvad der er mest holdbart og anvendeligt. Det er ikke svært at finde gode og lækre havemøbler til fornuftige priser, så det er bare med at kaste dig ud i det.
Afhængigt af størrelsen på din have kan du lave forskellige afdelinger. På terrassen kan du stille et spisebord med et passende antal stole, så det er nemt at gå på terrassen til dagens forskellige måltider. Det kan også være skønt med en hyggekrog, hvor der står et par stole eller en bænk, der indbyder til eftermiddagskaffe og hygge med en god bog eller et spil. Har du en stor have eller flere terrasser, kan det også være dejligt med loungemøbler, hvor der kan slappes mere af end i de almindelige havestole ved spisebordet.
Denne artikel er sponseret.

Kommentarer