Samfund

Se video: F35 fly træner over Danmark

Det er F-35 kampfly fra Lakenheath Air Force Base i Storbritannien, der besøger Fighter Wing Skrydstrup. Foto: Forsvaret.

I denne uge og fem til den 16. marts har det danske luftvåben besøg af fem amerikanske F-35 kampfly. De skal gøre de danske piloter klogere på, hvordan de skal håndtere de 27 F-35 kampfly, der er på vej til Danmark.

Til efteråret ankommer den første af i alt 27 danske F-35 kampfly, men i disse dage er det allerede nu muligt, at få et glimt af kampflyet på dansk jord. Mandag ankom der nemlig fem F-35 kampfly fra den amerikanske luftbase, Lakenheath Air Force Base, i England til Flyvestation Skrydstrup.

Her vil flyene være at finde frem til 16. marts, hvor forberedelserne til at modtage de nye kampfly påbegyndes.

Se video, som Forsvaret har frigivet i forbindelse med træningen.

– Det er klart, at vi kan lære en masse af amerikanerne, og det her giver os også muligheden for at få hele flystationen spundet endnu mere op, så vi er klar, når vi modtager vores egne F-35 kampfly, siger Kim Jensen, der er chef for Fighter Wing Skrydstrup.

Et samarbejde, der går begge veje

Forberedelserne til flyudskiftningen har været i gang længe, og indtil videre har over 100 medarbejdere på flyvestationen været på efteruddannelse i USA.

Medarbejdere som mekanikere, malere og brand og redning til efterretningsbevogtning og piloter mangler dog stadig mere viden, og derfor er det nu blevet deres tur – også på deres egen hjemmebane.

– Det er en en helt ny måde, som vi skal lære at operere på og forholde os til, og derfor er det fedt, at vi kan få vores allierede og gode venner til at komme og hjælpe os, så vi kan drage fordel af den viden og de erfaringer, som de allerede har gjort sig, siger Kim Jensen.

Kommentarer