112 og retsvæsen

Seks bilister standset for sprit, narko og kørsel uden kørekort

Inden for blot 12 timer fra fredag middag til lørdag klokken 01 har politiet i Randers standset og sigtet hele seks bilister, som enten var påvirkede af spiritus eller narkotika – eller kørte bil trods frakendelse af kørekort. Det fremgår af politiets døgnrapport.
Fredag klokken 12.55 førte en 35-årig mandlig bilist varebil ad Sct. Mortens Gade i Randers. Ved et rutinetjek viste det sig, at han var frakendt førerretten til kategori B.
Senere fredag klokken 17.29 førte en 47-årig mandlig bilist personbil ad Hobrovej i Randers NV. Ved politiets henvendelse viste det sig, at han ikke havde generhvervet sit kørekort.
Klokken 18.28 blev en 42-årig mandlig bilist i personbil standset på Ringvej Syd i Randers SØ. Han fik lov til at puste i politiets alkoholmeter, som veste at han var spirituspåvirket over det tilladte.
20 minutter senere klokken 18.46 standsede en patruælje en 42-årig mandlig bilist på Floesvej i Randers SØ. Det viste sig, at bilistens førerret var inddraget.
Fredag aften klokken 23.05 førte en 28-årig mandlig bilist personbil ad Østervangsvej i Randers NØ. Politiet bragte bilisten til standsning og konstaterede, at han var påvirket af narkotika.
Endelig lørdag nat klokken 01.01 kørte en 20-årig mandlig bilist ad Lyshøj Møllevej i Havndal hvor han på grund af påvirkning af både spiritus og narkotika, påkørte først en husfacade og dernæst en trailer.

Kommentarer