Debat og politik

SF: fritidspas til udsatte børn og unge skal udbredes til hele landet

Charlotte Broman Mølbæk

SFs kulturordfører og MF i Østjylland, Charlotte Broman Mølbæk, siger:
– Som tidligere socialudvalgsformand i Randers Kommune har jeg selv set de positive effekter af ordningen i de udvalgte boligområder, hvor vi har lavet forsøg med det. Jeg kan kun bakke op om, at ordningen udbredes med penge fra staten.
– Vi går til finanslovsforhandlinger med forslag om en socialpulje, som blandt andet indeholder et forslag om penge til fritidspas på 1000 kroner til udsatte børn og unge. Pengene skal både kunne bruges til kontingenter og til udstyr
– Børn og unge bliver udelukket fra fællesskabet, når deres forældre ikke har råd til at sende dem til fodbold, svømning eller tennis med de andre børn. Derfor er det så vigtigt, at alle børn har lige muligheder for at blive en del af fællesskabet for det er en hjørnesten i det sociale netværk, der skal gribe og støtte dem senere i livet.

Kommentarer