I denne uge var Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand, ude at skralde med Randi Pedersen, der er på ressourceydelse, som betyder, at inflationen rammer særligt hårdt. Efter faste udgifter har Randi 700 kroner at leve for om måneden nu, hvor fødevarer og energi er steget voldsomt.

Hun fortæller, at hun startede med at skralde for seks måneder siden, da priserne begyndte at stige. Nu supplerer hun ugentligt med mad fra containerne og den lokale foodbank.

– Randi har fortalt mig, at der bare er blevet flere og flere, som jager mad i containerne, og hvordan skralderne nogle gange næsten kommer op at slås om det, der er. Det ville jeg gerne se med egne øjne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

På skraldeturen en aften i Kolding finder Randi gode ting blandt det, supermarkederne smider ud. Første sted må hun dog op i containeren, hvor alt ligger i en pærevælling. Her er der især grøntsager.

Men det næste sted er hun mere heldig. Her har supermarkedet været flinke og sat de kasserede varer, så Randi ikke skal kravle rundt i containeren. Fangsten her er rejer, rugbrød, smør og skyr.

Mændgen af fødevarer, der bliver kasseret af supermarkederne overrasker SF’eren.

– Jeg bliver faktisk forarget over, hvor meget mad der går til spilde. Det synes jeg, vi burde gøre noget ved. Men jeg er allermest forarget over, at nogle er tvunget til at leve som Randi. Det synes jeg et rigt samfund som vores burde lave om på.

Tirsdag denne uge var Karina Lorentzen med ved Landbrug og Fødevarers Masterchef, hvor budskabet var, at der skal mere klimavenlig mad i danskernes indkøbskurv og i de offentlige køkkener.

– Hvis vi spiser mindre kød, skaber vi også mere plads til naturen til gavn for biodiversiteten. I dag bruger vi 80 pct. af vores landbrugsareal på at producere dyrefoder, men sådan behøver det ikke være. Følger man fx de nye kostråd, så skal der bruges 40 pct. mindre landbrugsareal på at producere ens mad, end hvis man spiser en gennemsnitlig dansk kost. Tænk, hvad det frigjorte areal kunne bruges til, hvis vi spiste lidt mere grønt og lidt mindre kød, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand og spidskandidat i Trekantområdet.

Ved landbrugsaftalen var SF med til at sikre mere end 1 milliard kroner til udvikling af plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Det kan fx understøtte virksomheder som Remilk. Remilk, der snart åbner en fabrik i Kalundborg, der kan producere mælkeprotein svarerende til, hvad 50.000 køer leverer på et år.

– Jeg er selv flexitar og undgår helst kød, så for mig vil det være nemt at gå over til mere klimavenlig mad. Men jeg synes også, det er vigtigt at tage det hensyn, at det ikke er en forandring, vi skal lave i morgen. Det skal ske i et tempo, så alle kan være med – selvom det da godt må gå stærkt, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Hun peger selv på, at der er mange forskellige måder at tage klimaet og sætte på tallerkenen. SF foreslår derfor, at alle offentlige køkkener skal tilbyde mere grønt mad.

– Vi går ikke ind for at tvinge nogen til at vælge kødet fra, men hvis nu vi gør det let for alle at have valgmuligheden, om man vil have en tallerken med eller uden kød, så tror jeg også, det batter mere, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, SF’s gruppeformand.