Kultur og events

Star Wars premiere i Randers

Onsdag den 18. december får den nye Star Wars-film “The Rise Of Skywalker” verdenspremiere i Randers.
Det er den niende og sidste film i serien om Skywalker-familien, der startede tilbage i 1977 med den første film. Både nye og gamle helte og skurke er med i den episke fortællings konklusion. Rey, Kylo Ren, Finn, Poe og BB8 har været med siden Disney overtog Star Wars-universet for få år siden, men også de gamle kendinge som Luke, Chewbacca, Leia, Lando, Kejseren, C3PO og R2D2 er med igen.
Kun meget lidt er kendt om filmens handling, så der venter alle fans af filmene er kæmpe oplevelse og måske også en del overraskelser.
Nordisk Film Biografer i Randers garanterer med sikkerhed et par ekstra overraskelser inden filmstart på både premieredagen onsdag den 18. december, samt lørdag den 21. december. Der vil være besøg af Jedier og Stormtropper, flotte udstillinger, og Benny Ray og Jacob Krogsøe vil holde en kort intro på udvalgte forestillinger på premieredagen.

Kommentarer