Samfund

Se video: Største artilleriøvelse i Danmark i 30 år

Fotos: Presse-fotos.dk

Over 500 soldater fra ni forskellige lande skal deltage i øvelsen Dynamic Front, der bliver den største artilleriøvelse i Danmark i 30 år. Det betyder, at der i de kommende dage vil være stor militær tilstedeværelse på vejene mod Oksbøl.

– Forud for den spektakulære øvelse vil der være indøvelse for de deltagende enheder fra den 21.-26. marts. Derfor vil man allerede i de kommende dage opleve, at militært udstyr giver øget trafik på vejene i retning mod Oksbøl. Samtidig vil soldater fra de deltagende lande USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Spanien, Canada, Tyrkiet og Grækenland være synlige i bybilledet”, skriver Ritzau.

Der vil i de kommende dage også være en stor vejrballon i luften, som løbende vil overvåge vejret, så man kan være sikker på, at øvelsen kan gå i gang under gode vejrforhold.

Til Dynamic Front vil soldater fra USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Spanien, Canada, Tyrkiet, Grækenland og Danmark.

Det er Hæren, der står for at koordinere øvelsen, mens Forsvarskommandoen, Hjemmeværnet, Flyverkommandoen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Politiet, Transportministeriet og Varde kommune også vil assistere.

Varde Kommunes borgmester fortæller til Ritzau, at man er stolt over at lægge terræn til den historiske øvelse.

– Vi står midt i en anspændt international situation, hvor et stærkt samarbejde på tværs af NATO-landene er afgørende. Vi er stolte over at lægge grund til en øvelse af denne historiske størrelse netop med fokus på at styrke det internationale samarbejde. Vi glæder os til at byde velkommen til soldaterne fra alle de deltagende lande.

Kommentarer