Samfund

Stormen Otto er gået i land og tager til i styrke

Det vestligste Jylland har fredag eftermiddag haft vindstød på 34 meter i sekundet. Stormen Otto bevæger sig nu mod øst, og hele den nordlige del af Jylland, den nordlige del af Sjælland, samt Bornholm kan få vindstød af orkanstyrke i eftermiddag og aften.

På Storebæltsbroen er der nu lukket for vindfølsomme køretøjer. Forbuddet forventes at blive ophævet klokken 23 fredag aften.

Især i Nordjylland giver stormen Otto trafikale problemer. Der er nu væltede træer på E45 fra Aalborg mod Hobro mellem frakørsel Haverslev og frakørsel Hobro N.

DMIs varsel lyder:
Der er varsel for storm for Nordjylland og nordlige Vestjylland. Der ventes storm 25 m/s fra vest fra fredag kl. 15.00 til 23.00. Der er varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke for dele af det øvrige Jylland samt nordligste Sjælland og Bornholm. Den stormende kuling, 23 m/s fra vest ventes over dele af Jylland mellem fredag kl. 15.00 og 23.00, og over nordligste Sjælland og Bornholm mellem fredag kl. 18.00 til lørdag kl. 03.00.

Kommentarer