Samfund

Sundhedsministeriet og Danske Regioner får skarp kritik af Rigsrevisionen

Sundhedsminister Sophie Løhde tager kritikken fra Statsrevisorerne alvorligt.

Op imod 6.500 kræftpatienter i Danmark er ikke kommet hurtigt nok i behandling, som de har krav på. Det er konklusionen fra Rigsrevisionen, som har undersøgt ventetiderne på kræftbehandling i de danske regioner.

Sundhedsministeren og regionerne tager Rigsrevisionens kritik alvorligt, men mener samtidig at reglerne på området har været uklare. I en pressemeddelelse lyder det, at der nu er skabt “klarhed med en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen og langt mere systematisk monitorering af de maksimale ventetider”.

Statsrevisorernes kritik lyder at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har sikret, at alle kræftpatienter starter i behandling indenfor reglerne om maksimale ventetider. Over en fireårig periode er fristen blevet overskredet i op mod 6.500 tilfælde uden gyldig grund.

Kommentarer