Debat og politik

Udspil fra Ellemann: Bebuder forandringer med ham som statsminister

Af: Jan Hagsholm
Ansv. Chefredaktør • Danmarks Netaviser

Hele regeringen skal fokusere på reformer, hvis Jakob Ellemann-Jensen bliver statsminister. Det fortæller Venstre-lederen til Jyllands-Posten, der her gør sig tanker om, hvordan han vil organisere regeringen, hvis han vinder magten.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, løfter nu en del af sløret for, hvordan han vil indrette sin regering, hvis magten skifter efter det folketingsvalg, som nærmer sig hastigt, og hvis det bliver ham, der vinder nøglerne til Statsministeriet. Det fremgår af en længere interviewartikel i Jyllands-Posten den 12. juli 2022.

Frem mod valget vil Ellemann komme med udspil, der skal sænke de sociale ydelser for at sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Han vil gøre det lettere at komme ind på ejerboligmarkedet. Og så vil han sikre, at der kommer langt flere reformer, »der gør Danmark rigere«, hvis han bliver statsminister. Han vil oprette et nyt ”permanent reformråd”, som skal rådgive regeringen om »hvilke brede samfundsreformer, der bør gennemføres, og hvordan«.

Samtidig vil han nedsætte et nyt reformudvalg bestående af ministre for at holde fokus på reformer.

Til Jyllands-Posten Uddyber Jakob Ellemann:
– Vi har en forpligtigelse til at blive i reformsporet og gøre det klogt, og derfor sætter statsministeren sig i spidsen for reformudvalget.
– Alle vil have noget nyt, men ingen vil have forandringer. Sådan er vi som mennesker. Det betyder, at vi både som politikere og borgere har brug for, at nogle af de her idéer modnes undervejs, siger han til JP.
– Jeg tror på, at hvis vi som politikere og som regering skal være lidt åbne for nye tiltag, bliver vi nødt til at få den inspiration fra gode mennesker, der kan kvantificere og kvalificere.

Se hele JP’s interviewartikel her

Kommentarer