Kultur og events

Vær med når Betina laver julepynt med børn og voksne på Randers Bibliotek Øst

Mandag den 25. november, kl. 15.00-16.00, bliver der tryllet med glanspapir, garn, glimmer, grønt karton og meget andet, når Betina har juleworkshop for børn i alle aldre og deres voksne. Og det er ganske gratis.
Du kan lave den flotteste julepynt på dit bibliotek i Dronningborg, når Betina giver gode ideer til og vejledning i hvordan man laver julepynt af mange slags.
Betina har pakket mange materialer til julens pynt i sin kuffert, og den lukker hun op, når der er juleworkshop på biblioteket i Dronningborg. Hun har mange ideer, og hun har materialerne. Og du har fantasien og lysten til at kreere julepynt. Tag bare nissehuen på. Den er velkommen sammen med dig.
Biblioteket har også fundet bøgerne frem om julepynt i mange former og farver, og de kan bladres i og lånes med hjem. Tilmelding nødvendig på www.randersbib.dk/Det sker
fra den 11. november kl. 9.

Kommentarer