Kultur og events

X Factor har fået en gave med Simon Kvamm som ny dommer

Med Simon Kvamm, her til venstre, som ny dommer i denne sæson af X Factor, har programmet fået ny vitalitet i forhold til 2022, der nåede et kvalitetsmæssigt lavpunkt. I midten er det Kwamie Liv og til højre Thomas Blachmann. Foto: Lasse Lagoni / TV 2.

TV2 blændede søndag aften op for den 16. sæson af X Factor, og mens mange mener, at underholdningsværdien de seneste sæsoner har været dalene, lover premiereafsnittet for 2023-udgaven lovende – udelukkende på grund af den nye dommer Simon Kvamm.

Sofie Linde indtager fortsat værtsrollen, mens Thomas Blachman og Kwamie Liv også er med som dommere og musikalske mentorer.

Dermed ligner X Factor sig selv med masser af håbefulde talenter – og det modsatte – der en efter en kommer i audiens hos dommerne. Og netop her lader det til, at der er kommet ny og positiv feed back til deltagerne, hvor de bliver taget seriøst og ikke hånet og latterliggjort.

Simon Kvamm signalerede fra starten, at han er passioneret og oprigtigt lyttende, og går op i at lære deltagerne at kende. Det kom blandt andet til udtryk med hans notesbog, som sirligt blev fyldt med noter om hver enkelt deltager.

Simon Kvamm, er multikunstner og blandt andet kendt for at være forsanger i Hugorm og Nephew samt for at være medophavsmand til TV-satiren Drengene fra Angora.

Kommentarer