Udbyhøj

Dansk musikprogram produceret i Udbyhøj bliver syndikeret i Norge

Det danskproducerede musikprogram KLUBB DK spiller dansk musik for norske øre – og nordmændene elsker det.
– At blive syndikeret betyder, at programmet bliver spillet af mere end én radiostation og dermed når et større publikum – fortæller Lars Rytter, der er manden bag musikprogrammet KLUBB DK, der leveringsdygtig i masser af dansk musik til de norske radiomodtagere. Han fortsætter:
– Jeg er meget glad for- og stolt over, at nordmændene har taget så godt imod mit program. Men det betyder jo også, at de danske kunstnere, jeg præsenterer i programmet, når et større publikum. Så det er dobbelt sejr.
I KLUBB DK præsenteres de norske lytterne for en bred vifte af det, den danske musikscene har at byde på. På KLUBB DKs playliste finder man derfor både Mads Langer, Birthe Kjær og Volbeat. Og det lader til, at de norske lyttere synes rigtig godt om alsidigheden i KLUBB DK. Lyttertallet har, siden programmets start i maj 2018, været støt stigende, og nu er det så altså blevet syndikeret i Norge. Syndikeringen af KLUBB DK er Lars Rytters første udenlandske syndikering. Herhjemme er hans øvrige programmer – Jukeboxen og Kickstart – begge syndikerede.
Flyttedag og vokseværk
KLUBB DK skiftede den 1. januar 2020 fra Scansat Radio i Stavanger til Radio Laagendalen i det sydlige Norge. Det betød, at programmets målgruppe blev udvidet betragteligt. Fra primært at henvende sig til den ældre generation indbefatter målgruppen nu også de yngre lyttere. Derforuden samarbejder Radio Laagendalen med radiostationen Kanal 3 Pluss, der ekspanderer deres aktivitet i store dele af Norge. Kanal 3 Pluss har udvist stor interesse for KLUBB DK, og det har resulteret i programmets sendetidspunkt bliver flyttet til fra fredag eftermiddag til tirsdag kl. 12.00, så hele Kanal 3 Pluss sendeområde kan være med.
– For mig betyder det ikke så meget, om programmet bliver sendt fredag eller tirsdag – siger Lars Rytter, der producerer KLUBB DK i sit studie i Udbyhøj ved Randers Fjord.
– Det, der betyder noget, er at så mange nordmænd som muligt, får muligheden for at lytte til det overflødighedshorn af musik, som den danske musikscene har at byde på! – fortsætter Lars Rytter og slår ud med armene. Første gang at Kanal 3 Pluss’ lyttere kan nyde godt af den danske sangskat bliver tirsdag den 26. maj kl. 12.00.
KLUBB DK – on air og online
Udover de ugentlige ”klubmøder” i æteren har KLUBB DK også et online klubhus.
– KLUBB DKs facebookside er et supplement til radioprogrammet. Her har jeg mulighed for at udfolde den danske musik endnu mere,” forklarer Lars Rytter og tilføjer med et smil: ”Der er nyt indhold på siden hverdag, så man kan vel sige, at facebooksiden er klubmødet, der aldrig slutter.
På klubbens facebookside kan de mere end 1200 følgere læse om klubmødernes indhold, se videoer fra de medvirkende kunstnere og følge de danske hitlister. Det er Lars Rytters håb at flere norske fans af dansk musik finder vej til det online klubhus, nu hvor KLUBB DK har fået en større lytterskare.
Webadresser
KLUBB DK facebookside: https://www.facebook.com/klubbdk/
Radio Laagendalen: http://www.radiolaagendalen.no/
Kanal 3 Pluss: http://2018.kanal3norge.net
Udbyhøj Mediecenter: https://rytter.wixsite.com/jukeboxen

Kommentarer