Livsstil og forbrug

Førstegangskøbere kan blive hårdt ramt af prisfald på boligmarkedet

Førstegangskøbere på boligmarkedet vil være sårbare over for prisfald advarer Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

Boligejere, der har ejet deres bolig i 10 år eller længere, er for manges vedkommende blevet blevet så velpolstrede, at de kan tåle store prisfald, uden at det påvirker den daglige økonomi. Det gælder især dem, som bor de i de dyreste områder. Til gengæld vil førstegangskøbere blive hårdt ramt af et vedvarende prisfald på boligmarkedet. Det vurderer mediet FINANS.

Realkredit Danmark har for nylig analyseret boligejernes gæld. Her viser tallene, at for første gang i mange år er den gennemsnitlige belåningsgrad nede på 49,2 procent. Med andre ord, for hver million kroner en bolig er værd, er den gennemsnitlige gæld blot 492.000 kroner.

– Den gennemsnitlige belåningsgrad er faldet markant over de senere år efter de store boligprisstigninger. Alene over de seneste to år er den gennemsnitlige belåningsgrad faldet med hele 10 procentpoint, mens den er faldet med mere end 15 procentpoint over de seneste fem år, lyder det fra Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark.

Men den gennemsnitlige lave gældsgrad dækker over, at det danske boligmarked er blevet delt i to. De seneste år har rekordmange boliger skiftet hænder, og i langt de fleste tilfælde har det udløst fuld belåning helt op til 80 procent for køberne. Det betyder, at den nye boligejer er ekstremt sårbare over for prisfald. Hvis boligen falder blot 5 procent i værdi, vil deres belåningsgrad stige til 84 procent. Grænsen er 80.

Samlet set står boligejerne dog godt rustet til eventuelt yderligere uro, fordi de har historisk store friværdier, store pensionsopsparinger, og modsat tiden før finanskrisen har de ikke levet over evne, fremhæver Christian Hilligsøe Heinig.

Kommentarer