Kultur og events

Hotelværelser og togbilletter revet væk op til tronfølgerskiftet

Tronfølgerskiftet er så populært hos danskerne, at flere københavnske hoteller allerede nu melder om udsolgt og hos DSB er Orange-billetter næsten udsolgt på flere af DSBs afgange til København. Foto: Hasse Nielsen

Kun få minutter efter at Dronningen havde afsluttet sin nytårstale, glødede telefonerne på de københavnske hoteller med danskere i den anden ende, der ville sikre sig en overnatning op til søndag den 14. januar, hvor Kronprins Frederik bliver konge af Danmark.

Blandt mange andre kan Scandic kæden allerede melde udsolgt på et af sine hoteller, der ligger få minutters gang fra Christiansborg, hvor tronfølgerskiftet vil finde sted.

Dronningen meddelte den overraskende nyhed i sin tale således:

– I februar i år gennemgik jeg en omfattende rygoperation. Den forløb godt, takket være det dygtige sundhedspersonale, der tog sig af mig. Operationen gav naturligvis også anledning til at gøre sig tanker om fremtiden – om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til den næste generation.

– Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024, 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far, vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn kronprins Frederik.

Formelt vil tronskiftet ske på Statsrådet søndag den 14. januar 2024 klokken 14.00. Her vil H.M. Dronningen abdicere, og det er første gang i næsten 900 år, at det sker i Danmark. Der er således tale om en ekstraordinær og historisk begivenhed.

Klokken 15.00 vil proklamationen af H.M. Kong Frederik 10. ske fra balkonen på Christiansborg Slot.

Også DSB meddeler, at der er rift om pladserne i tog mod Hovedstaden den 13. og 14,. januar. Her fra lyder det, at Orange-billetter næsten udsolgt på flere af DSBs afgange til København

Kommentarer