Kultur og events

Man ka' blive til nogen på Kastalia i Randers

Her er det fire elever, som var med i tirsdagens forestilling "Er du Oz troldmand?" Foto TV2OJ.

Overskriften på denne artikel er ikke en stavefejl, for på Teaterskolen Kastalia handler ikke om at blive til NOGET. Det handler om at blive til NOGEN. Dét er nemlig mantraet og målet med undervisningen på den populære teaterskole i Randers.
Og at Kastalia er populært, er der fuldt valuta for i denne uge, hvor eleverne optræder med hele 11 forestillinger, som afslutning på sæsonen.
TV2 Østjylland havde tirsdag aften et indslag om Teaterskolen Kastalia. Her fortæller en af skolens elever, Elvira Brøsted:
– Det giver mig et frirum i hverdagen. Man glæder sig altid til at komme til teater, for der kan man være 100 procent crazy og bare fjolle rundt og være sammen med alle sine gode teater-venner, siger hun.
Og netop frirum er der plads til på Teaterskolen Kastali’a i Underværket i Randers. Her lærer eleverne ikke kun noget om teater, men i lige så høj grad noget om sig selv. Det er ikke målet, at eleverne skal blive til noget, men til nogen.
Sæsonafslutningen er i fuld gang i denne uge i Underværkets store sal.
Torsdag spilles “Charlie… Charlie” og “har di ID?”
Fredag spilles “Jeg har det fint… i gåseøjne” og “Namasta”
Se indslaget fra TV2OJ her:


Kommentarer