Tirsdag stemte et snævert flertal i Folketinget med 95 stemmer for og 68 imod om at afskaffe store bededag som helligdag. Den 337 år gamle fridag afskaffes fra 2024. 

Dagen igennem var lovforslaget til 3. behandling, og flere partier i oppositionen gik hårdt til regeringen med beskyldning om magtfuldkommenhed og forsøgte at samle flertal for udskrivelse af en folkeafstemning. Men tre tidligere regeringspartier sagde nej tak.

Hverken statsminister Mette Frederiksen, beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen eller andre repræsentanter fra de tre regeringspartier valgte at gå på talerstolen under dagens debat.

Trods store uenigheder og kritik af regeringen er det nu vedtaget, at store bededag afskaffes fra næste år.

Mere end 470.000 danskere har skrevet under på at bevare store bededag som fridag, og tidligere på måneden var demonstranter i stort tal mødt frem på Christiansborg Slotsplads med protester om at afskaffe store bededag. Meningsmålinger har vist, at 75 procent af befolkningen er imod, at store bededag ikke længere skal være en fridag.